Fremgangsmetode
Tilberedning:
Stik en pind gennem peberfrugterne og rist dem over trangiaen til de er sorte og ser brændte ud. Læg dem derefter i en skål med vand.
Efter et par minutter er det brændte skind lige til at pille af.
Skær peberfrugterne i halve, pres dem flade og tryk to cirkler peberfrugt. Brug evt. resterne i en salat.
Bland fisk, creme fraiche, saft fra en halv citron, dild samt salt og peber i en skål.
Udsten avokadoen og agurken med en ske og skær dem i tern.
Anretning:
Læg et stykke peberfrugt i bunden af cylinderen.
Læg derefter et lag fiskefyld samt et lag avokado og agurkestykker.
Afslut med peberfrugt.
Pynt med dild og citron, og evt. lidt lakserogn.